Generalforsamling 2012 - referat

 

Storstrandens Sommerhusejerforening - Juelsminde 


Referat af generalforsamlingen den 11. maj 2013  


Velkommen til generalforsamlingen  Formanden Frants Arboe bød velkommen til generalforsamlingen. Der var tilmeldt 133 med- lemmer, repræsenterende 70 husstande. 


Punkt 1: Valg af dirigent Per Sørensen, Hybenvej blev valgt. Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var lovlig indvarslet og beslutningsdygtig.   Punkt 2: Valg af stemmetællere Emma Jensen, Ferskenvej og Allan Bech, Mirabellevej blev valgt.  


Punkt 3: Formandens beretning. Min beretning er igen i år en information til medlemmerne om de spørgsmål som bestyrelsen har arbejdet med siden generalforsamlingen for 1 år siden. Hvis I kunne ønske, ved vi godt hvilket spørgsmål i allerhelst ville høre noget om i dag. Desværre fylder det alligevel ikke så meget i min beretning.  


1. Vejdagen den 4. maj 2013. Det er kun 1 uge siden vi havde vores årlige vejdag. Vi fik lukket de huller der var i vejen, de grønne områder fik en ekstra tur, og træværk og sten blev malet. Vi havde en fantastisk godt vejr, og et langt større fremmøde end vi har set i mange år. Og så fik vi lavet rigtig meget, fordi der virkelig blev gået til den. Tusind tak fordi I kom, og var så flittige. 
Efter arbejdet var der øl, vand og pølser kl. 11.30.  Vi fik en hyggelig dag ud af det. Der blev ristet 110 pølser og drukket 4 kasser øl og 17 sodavand.  Alt hvad vi havde købt ind var bare væk – næsten da. Jeg har endnu 2 abrikosvand og 1 dansk vand liggende. Det koster penge, og nor- malt ville det give kassereren dybe rynker i panden. Alligevel var det en meget tilfreds kasserer der gik smilende rundt lørdag eftermiddag. Fordi vi virkelig havde fået noget for pengene. Både arbejde og hygge.  
I 2014 satser vi på et lige så flot fremmøde, så vi igen kan få løst en masse arbejdsopgaver. Be- styrelsen har allerede besluttet at vi vil gøre lidt mere ud af hyggen efter arbejdet.   
Vi har mange ældre eller handicappede medlemmer, der ikke har fysik til at deltage i det prakti- ske arbejde. De skal selvfølgelig også have en pølse og øl på vejdagen. Fra mange husstande kommer der en fra husstanden til vejdagen. Her er ægtefælle, eller andre fra husstanden også velkommen til pølser og øl.  
Vejen vil i øvrigt blive oversprøjtet med det samme bindemiddel, som den har fået de sidste år. Bestyrelsen syntes behandlingen virker rigtig godt, og begrænser støvgenerne effektivt.  


2. Vedligeholdelse af de grønne områder. Jens Jørn Christensen passer fortsat de grønne områder i vores koloni til vores fulde tilfredshed, og ind i mellem får vejen også en klat asfalt hvis den trænger til det. Vi er rigtig glade for samar- bejdet med Jens Jørn. Det er altid en fornøjelse af køre ind i området, og se hvor pænt området er holdt. Det betyder rigtig meget at have en fra området, der vil påtage sig den opgave. Tak for det Jens Jørn 

Også en stor tak til dem der i løbet af året har hjulpet med forefaldne opgaver. Det er ikke en lukket klub, men faktisk en meget åben klub, hvor der både er plads til unge og gamle. Måske var det noget for nye efterlønsmodtagere eller pensionister. 

      
3. Haveaffald og kompost. Vi vil gerne bevare muligheden for at I let kommer af med jeres haveaffald, men vi har brug for at I hjælper med til at holde området pænt. Ingen beretning uden en lille opsang. Uden at over- drive, kan jeg vel roligt sige, at der endnu er plads til forbedringer.  
Affaldsdyngen og kompostpladsen er gemt bagved jordvolde, for at det skulle se nogenlunde ud.  Sådan er det i hvert fald tænkt, men det er ikke altid et billede af virkeligheden. Det står i øvrigt også på et skilt, hvis man kan se det, for det affald der er placeret foran skiltet. 
Affaldsdyngen er kun til mindre haveaffald. Græsaffald skal bag volden ved kompost. Hvis I skal bortskaffe trærødder, ½ hæk eller lignende, så skal I altså køre en lidt længere tur ud til gen- brugsstationen i Klakring. I må også gerne køre affald i mindre mængder til genbrugsstationen, når det alligevel er på traileren. Det er med til at gøre sommerhusforeningens udgifter til fjernel- se af affaldet mindre.


4. Fjernelse af ståltrådshegn mellem Storstranden og Strandparken. I 2012 er ståltrådshegnet mellem Storstranden og Strandparken blevet fjernet. I det store og hele er vi rigtig godt tilfreds med den løsning, men det har da givet nogle udfordringer med etablering af erstatningshegn. På de fleste gader har vi fundet en løsning, som alle har været tilfredse med, men fuld tilfredshed har vi ikke kunnet opnå.  
Den største udfordring har været at ståltrådshegnet var opsat ca. ½ meter fra skellet, mens nogle af vores medlemmer har troet at ståltrådshegnet stod i skel. Derfor har der både været beplant- ning og byggeri som gik udover skelgrænsen. 

  
5. Møde mellem sommerhusforeningerne og Hedensted kommune. På det årlige møde mellem sommerhusforeningerne og Hedensted kommune deltog Henning Buch og jeg fra bestyrelsen. Her blev der orienteret om en række forskellige punkter. Her vil jeg nævne spildevandsplanen. Kommunen har ikke planer om at kloakere vores område, eller andre områder, der kun har en bundfældningstank. Kommunen vil heller ikke forlange nogen ændrin- ger ved den enkelte grundejer. Det er dog anderledes, hvis ejeren ønsker at bygge om eller bygge nyt.  I de tilfælde laver kommunen en individuel konkret vurdering på om den spildevandsløs- ning, der er på ejendommen, lever op til nutidens krav.  
Det planlagte badeland i Juelsminde bliver ikke til noget, idet kundeunderlaget er for lille. Tan- ken om et feriecenter er dog ikke opgivet. I stedet for et badeland, forsøger kommune og turist- forening at finde et andet koncept, som kan tiltrække turister hele året.  
Hedensted kommune er blevet gjort opmærksom på, at der mange steder i kommunen er opstillet mindre bygninger, der ikke overholder byggeretten. Inden for de næste par år vil disse blive gen- nemgået, og der vil så eventuelt blive tale om lovliggørelsessager. Eksempler herpå kunne måske også findes ved Storstranden. Ved påtænkt byggeri vil det være en god ide at søge de nødvendige tilladelser, så man undgår problemer siden hen. Det lyder som om Hedensted kommune vil have mere fokus på om byggeri overholder byggeretten, end vi historisk set har været vant til.  


6. Ny kørevej langs kanalen. Bestyrelsen har godkendt et forslag fra Hedensted Spildevand om etablering af kørevej lang kanalen. Kommunen har afrettet og lavet rabatten langs kanalen kørefast. Der er lagt kørenet ned i jordhøjde. Hullerne skal udfyldes hullerne med muld, så der kan sås græs.
 
Dette for at sikre at kommunen kan sørge for bedre oprensning af kanalen i svinget hvor kanal 3 løber ud i hovedkanalen, uden at de risikerer at lave store spor efter sig. Kommune bliver så heller ikke så afhængig af vejret. Kørevejen er anlagt uden udgift for sommerhusejerforeningen.  


7. Køb af grundarealet/forlængelse af lejekontrakten. Og nu til spørgsmålet omkring køb af grundarealet, alternativt forlængelse af lejekontrakten. I 2012 var formanden for Fritidshusejernes Landsforening Jan Howardy gæstetaler ved vores ge- neralforsamling. I sin tale fortalte Jan bl.a. om foreningens kontakter til Folketingets partier, og han var meget optimistisk med hensyn til muligheden for lovgivning på området, der sikrede lejerne bedre. Han rådede os til at ”klappe hesten”, og vente med yderligere tiltag indtil vi hørte nyt fra landsforeningen, hvilket han forventede skete senere i 2012, eller i begyndelsen af 2013.  
Det råd har vi fulgt. Desværre har det vist sig at være en svær opgave, fordi der ikke er en deci- deret modpart, men mange forskellige typer af ejere Vi håber fortsat at der kommer en lovgiv- ning på området, der regulerer forholdet mellem ejer og lejer, således som det sker mellem ejere og lejere af almindelige boliger eller erhvervslejemål. Vi vil dog ikke fortsætte med blot at vente.   
Det vi allerhelst vil er en dialog med ejerne, hvor vi finder en løsning som er rimelig for begge parter. Det har desværre ikke været muligt endnu. Kurt har tidligere skrevet til os, at de var i gang med at undersøge forskellige forhold. Vi håber snart undersøgelserne kan afsluttes, således at vi kan få en dialog i gang, og finde en løsning. 
Bestyrelsen har forsøgt at få belyst hvordan vi vil være stillet når lejekontrakten udløber den 1. januar 2021. Derfor har vi her i marts måned bedt en advokat med ekspertise på området om, at vurdere vores rettigheder i forbindelse med ophør af lejekontrakten. Konklusionen er kort fortalt: 
Ser man direkte på lejeaftalen, ophører lejemålet uden varsel. Dommen i en tilsvarende sag giver ikke lejerne ret til at fortsætte lejemålet, når lejeaftalen udløber, men alene en ret til en økono- misk erstatning, opgjort som betalte tilslutningsafgifter + værdien i handel og vandel af opførte bygninger.  
Skulle vi nå dertil at udlejer ikke vil forlænge lejekontrakten, ja så har vi kun en vej, nemlig at anlægge en sag mod udlejer. Advokaten vurderer at vi vil have rigtig gode muligheder for at få erstatning, Jeg kender ikke værdien på de enkelte huse, men vi taler vel om en erstatning på mel- lem 60 og 100 mio. kroner. Advokaten slutter med at skrive at det bør være et godt udgangs- punkt for en forhandling.  
Formanden refererede til en avisartikel fra Aarhus Stiftstidende fra fredag den 10. maj 2013. Overskriften på artiklen er ”Kirke vil ud af sommerhusfælde”. Menighedsrådet i Saksild ejer en række sommerhusgrunde, der er lejet ud til sommerhusejerne. Kirken tvinges efter artiklen til at købe tre sommerhuse, fordi ejerne ikke kan sælge husene.  Menighedsrådet er som ejer forpligtet til at overtage sommerhusene til en pris, som de vil koste i handel og vandel. Det er den situation der gør at menighedsrådet nu ønsker at sælge sommerhusgrundene. 
Ingen kender udfaldet af en retssag på forhånd, hverken udlejer eller lejer. Det vil sikkert også være forbundet med store omkostninger for begge parter. Hverken Sommerhusejerforeningen eller udlejer kan være interesseret i at vi når dertil.  
Derfor vil vi igen undersøge muligheder for at få en dialog i gang med udlejeren. Hvis ikke det i løbet af nogle måneder lykkedes at få en dialog i gang med udlejeren, vil bestyrelsen søge råd- givning og støtte til at finde en løsning i dialog med udlejer.      
 
8. Henning Buch valgt som kasserer i Fritidshusejernes Landsforening. Ved generalforsamlingen sidste år havde vi som nævnt tidligere i beretningen besøg af Jan Ho- wardy, der er formand for Fritidshusejernes Landsforening. Jan fortalte ved den lejlighed at landsforeningen manglede en dygtig kasserer. Det kunne vi tilbyde dem. Henning Buch havde lidt betænkningstid inden han sagde ja, og derefter indstillede vi Henning som ny kasserer i landsforeningen. Ved landsmødet i september blev Henning valgt som ny kasserer for Fritids- husejernes Landsforening i Danmark. STORT tillykke til Henning og til Storstrandens Sommer- husejerforening. Det er værdifuldt for os at være repræsenteret i landsforeningens bestyrelse, og dermed havde mulighed for direkte at påvirke initiativer i forhold til sommerhusejere på lejet grund.

    
9. Jubilæumsfesten den 9. juni 2012. Den 23. april 2012 fyldte Storstrandens Sommerhusejerforening fyldte 50 år den 23. april 2012, og det fejrede vi ved en jubilæumsfest lørdag den 9. juni 2012. Der var ca. 110 festdeltagere.  
Vi holdt som bekendt telefest i området, og havde en rigtig god aften, selvom vejrguderne ikke helt ed os. Det så i hvert fald ud til af folk hyggede sig.  


10. Indkomne forslag ved generalforsamlingen 2012. Generalforsamlingen vedtog sidste år et forslag om opsætning af fodboldmål med net. Vi fik 2 fodboldmål foræret af Hedensted kommune, og de blev opsat kort tid efter generalforsamlingen. Det er mit indtryk at mange børn, unge og lidt ældre har haft fornøjelse af de nye mål, uden at det har påført naboer større gener.  
Generalforsamlingen vedtog også at vi skulle opsætte et oversigtskort på stranden. Det forslag har haft en lidt længere vej til at blive realiseret, men vi skulle være meget tæt på nu. Det sidste jeg har hørt fra Jens Jørn er at det bliver opsat i løbet af den kommende uge. Der ligger en skitse af det nye oversigtskort på bordene, som I gerne må tage med hjem, hvis I har lyst til det. 

  
11.  Foreningens hjemmeside. Vores hjemmeside, www.storstranden.dk. har i de første 4 måneder af 2013 haft 1.054 besøg.  Vi kan ikke se hvem der har besøgt hjemmesiden, men vi gætter på at det både er vores med- lemmer, men også andre der søger oplysning om vores forening. Det er i øvrigt en rigtig flot hjemmeside, så prøv at besøge den. Du kan finde nyttige informationer om foreningen. Det er fortsat vores kasserer Henning Buch der vedligeholder hjemmesiden.  


12. Afslutning. Tak til bestyrelsen for et godt samarbejde i det forløbende år. Jeg vil traditionen tro afslutte min beretning med at ønske alle en rigtig god sommer, med massere af solskinstimer, og med et stille håb om at ønsket bliver hørt lidt bedre i år. 


Dirigenten åbnede herefter for spørgsmål og bemærkninger til formandens beretning. Et medlem  havde en bemærkning om at vores affaldsplads kun er til brandbart affald, og ikke husholdnings- affald. Helmuth Pedersen fortalte hvorfor affaldspladsen var blevet etableret, og at det på davæ- rende tidspunkt var lovligt at brænde affaldet af, men det er det ikke mere. Helmuth spurgte om juridisk bistand fra Fritidshusejernes Landsforening. Formanden kunne oplyse at det koster 1800 kr. om året at være medlem af foreningen, og at det giver os mulighed for juridiske rådgivning i begrænset omfang, men ikke egentlig advokatbistand.  
Formandens beretning blev taget til efterretning.     
 
Punkt 4: Forelæggelse af regnskab.. Kassereren Henning Buch fremlagde regnskabet for 2012, der udviste et underskud på 47.021 kr. Jubilæumsfesten kostede ca. 30.000 kr., og udgifter til køb af ny havetraktor beløb sig  til 32.000 kr. Beholdningen ved udgangen af året udgjorde 77.205 kr. Der var flere spørgsmål til regnska- bet, dog primært til regnskabet for 2011 der blev godkendt sidste år.     
Regnskabet blev enstemmigt godkendt. 


Punkt 5: Rettidigt indkomne forslag fra medlemmerne.  Ole Jørgensen, Hybenvej, havde stillet forslag om opsætning af skilt ved indkørslen til området, med teksten ”PRIVAT OMRÅDE”.
Formanden kunne oplyse at, spørgsmålet omkring skiltning i området blev også rejst på general- forsamlingen i 2010. Politiet oplyste dengang at en sådan skiltning ikke vil være lovlig. Ole Jør- gensen sagde at det ikke var hensigten med forslaget at forhindre adgangen til stranden, men udelukkende for at beskytte vores grønne områder. Efter lidt diskussion frem og tilbage suspen- derede dirigenten generalforsamlingen i 5 minutter. Efter genoptagelsen af mødet foreslog be- styrelsen, at der opsættes 3 skilte ved de grønne områder, der markerer at der er tale om private områder, forbeholdt sommerhusområdet.
Bestyrelsens forslag blev enstemmigt godkendt. 


Punkt 6: Valg af bestyrelse. Carsten Due, Hybenvej, Frants Arboe, Morbærvej, og Henning Buch, Rønnebærvej, blev gen- valg uden afstemning. 


Punkt 7: Valg af suppleanter. Jytte Beck, Mirabellevej blev nyvalgt i stedet for Bent Jørgensen, der ikke ønskede genvalg. Christian Sørensen, Mirabellevej blev genvalg. Begge valg skete uden afstemning. 


Punkt 8: Valg af revisor og revisorsuppleant..  Emma Jensen, Ferskenvej, og Bent Jørgensen, Mirabellevej, blev genvalgt som revisorer. Hen- ning Jørgensen, Hybenvej, blev nyvalgt som revisorsuppleant. Alle valg skete uden afstemning. 


Punkt 9: Eventuelt. Bent Andersen, Mirabellevej, havde en opfordring til folk om at sætte farten ned, fordi der bli- ver kørt rigelig stærkt på stamvejen. Henning Jørgensen, Hybenvej, spurgte om der er et kort over hver enkelt matrikel med skelafgrænsninger. Formanden oplyste at der ikke findes et sådan kort, men alene det kortmateriale der tidligere er udsendt til medlemmerne. Materialet udsendes sammen med dette referat, og vil senere kunne findes på foreningens hjemmeside www.storstranden.dk 


Dirigenten sluttede med at takke for god ro og orden., og formanden afsluttede generalforsam- lingen. Efter en kort pause var der fællesspisning og dans.  

 

 

 

 

Storstranden Sommerhusforening v. Frants Arboe  -  Enghaven 19  -  8740 Brædstrup  -  info@storstranden.dk